Hvad er et VPN?

VPN står for Virtual Private Network. Helt enkelt er det er en tjeneste, der beskytter dit privatliv og din internetforbindelse, og hjælper med at omgå censur og geografiske restriktioner.

Det sker via en krypteret tunnel, hvorfra du kan sende dine data. I en vis forstand fungerer et VPN som en mellemmand mellem din enhed og fjerntliggende servere, hvor dine data transporteres over eksisterende netværk uden at de bliver eksponeret på det åbne internet.

Det er især smart, når man bruger offentlige Wi-Fi-netværk. Et VPN vil sikre, at din IP-adresse er skjult, og din online identitet holdes skjult for internetudbydere, tredjeparter eller nysgerrige blikke.

I denne artikel forklarer vi mere detaljeret, hvad et VPN er, og hvordan det fungerer, samt hvordan det kan gavne dit privatliv i hverdagen.

Hvordan fungerer et VPN?

Et VPN ændrer din IP-adresse ved at omdirigere din trafik gennem en af sine servere via en krypteret tunnel. Man har altså brug for en fjernserver og en VPN tunneling protokol (eller VPN klient app) for at etablere en sikker forbindelse.

Lad os se på et eksempel på, hvordan det ville fungere uden et VPN. Du kommer ind på Elgiganten hjemmeside, og du er klar til juleshopping.

Sådan fungerer det i mere tekniske termer:

1. Din browser kontakter en domænenavnsserver (DNS), der er tildelt af din internetudbyder, og beder den om at oversætte hjemmesidens domæne til en IP-adresse.
2. Ved at kende Elgigantens servers IP-adresse kan din enhed nu sende en anmodning og hente hjemmesiden.
3. Din internetudbyder sender din anmodning til Elgigantens server og returnerer et svar.

Dette er meget forenklet, men det er i det store træk sådan enhver forbindelse fungerer, hvis du ikke bruger et VPN. I dette eksempel er Elgigantens websted sikkert og bruger TLS/SSL (HTTPS), så din forbindelse er krypteret. Hvis du besøger en ubeskyttet webside, der ikke har TLS, bliver dine data ikke krypteret.

På trods af TLS-kryptering er denne type session stadig ikke helt privat. Når man sender en DNS-anmodning til sin internetudbyder, siger man til internetudbyderen, at man ønsker at besøge Elgiganten.dk. Elgiganten kender også din IP-adresse og kan derfor bestemme din placering samt potentielt din identitet.

Lad os nu se på et eksempel på, hvordan det ville fungere, hvis du brugte en VPN-tjenesteudbyder:

1. Du forbinder til en VPN-server i et land efter eget valg, lad os sige Tyskland.
2. VPN-appen bruger en tunnelprotokol til at oprette en krypteret forbindelse til VPN-serveren.
3. Du åbner Elgigantens hjemmeside. Men denne gang åbner VPN’et DNS-forespørgslen og fortæller ikke din internetudbyder, hvad du laver.
4. VPN'et etablerer en forbindelse mellem sin server og Elgigantens server.
5. Trafikken går fra dig til VPN-serveren, derefter til Elgigantens server, og tilbage.

Sådan etablerer et VPN en sikker forbindelse mellem dig og internettet. Det er især nyttigt, hvis du bruger et offentligt Wi-Fi-netværk. Også de bedste no-logs VPN'er vil sikre, at ingen af dine data bliver sporet, optaget eller på anden måde kompromitteret.

Hvorfor skal man bruge VPN?

Et VPN beskytter ikke kun din privatliv. Der er mange flere fordele, der gør det til et vigtigt værktøj i en moderne tid. Her er nogle andre fordele ved at bruge VPN:

• Datakryptering. Et VPN maskerer dine data ved at omdirigere din trafik gennem en krypteret tunnel. Dette gør dine data sikre og fuldstændig anonyme. Derfor kan ingen afsløre din identitet, og dine data er beskyttet mod resten af internettet.
• Skjuler dine online aktiviteter. Brug af et VPN hjælper dig med at undgå overvågning. Din internetudbyder kan kun se, at du opretter forbindelse til et VPN, og ingen af dine online aktiviteter kan ses.
• Tilgang til geografisk begrænset indhold. Et VPN giver dig mulighed for at ændre din virtuelle placering, hvilket er en effektiv metode til at omgå geografiske begrænsninger i Danmark. Dette giver dig mulighed for at omgå online censur og låse op for forskelligt indhold i andre lande.
• Sikre, offentlige Wi-Fi-netværk. En VPN’s primære funktion er sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred. Det er især nyttigt, når du bruger offentlig Wi-Fi i lufthavne eller caféer. Du kan også bruge et VPN på mobildata og holde din internetforbindelse beskyttet.
• Torrenter. Peer-to-peer (P2P) aktiviteter er ikke tilladt alle steder og kan føre til juridiske problemer, hvorfor mange torrentere bruger VPN'er til at skjule deres IP-adresse og beskytte deres identitet.
• Gaming. Et VPN til gamere kan forbedre din online spiloplevelse, hvilket hjælper med at undgå cyberangreb og forbedre ydeevnen, hvis din ISP truer din forbindelse.
• Shopping. Med et VPN får du mere fleksibilitet ved online køb. Et VPN vil forhindre dig i at falde for prisdiskrimination, som er det der sker, når en vares pris afhænger af din placering. Du kan også få adgang til forskellige lokale butikversioner ved at ændre din virtuelle placering med et VPN.

Spørgsmål om VPN

Vi har undersøgt og udvalgt de mest populære spørgsmål, som folk stiller om VPN. Her er nogle af de vigtigste ting, som folk ønsker at vide om VPN.

Er VPN'er lovlige?

Ja, VPN’er er lovlige i de fleste lande verden over. Men nogle regeringer, såsom Ruslands eller Kinas, begrænser brugen af VPN'er. Derfor skal du tage dette i betragtning, når du bruger et VPN i disse områder.

Bremser VPN internethastigheden?

Teknisk set, ja. Et VPN vil bremse din internetforbindelse, da der er et ekstra skridt i processen. Din webtrafik skal gå gennem VPN-serveren. Hvis du bruger et af de hurtigste VPN'er på markedet, vil du slet ikke opdage forskellen.

Er VPN'er sikre?

I de fleste tilfælde, ja. Hvis du bruger et godt VPN, kan du være sikker på online sikkerhed og opnå mange gode fordele, såsom omgåelse af censur og adgang til geo-begrænset indhold. Gratis VPN'er ikke lige så sikre som premium VPN'er, da de ofte sælger dine personlige data til tredjeparter.

Er VPN'er det værd?

Ja, et godt VPN holder dine data sikre og giver online anonymitet. Det er en ideel løsning, uanset om du ønsker at få adgang til geografisk begrænset indhold, integrere et ekstra lag af privatliv, forbedre din torrenting- eller spiloplevelse eller bruge et offentligt netværk risikofrit.

Sårbarheder ved VPN’er

Der findes ingen perfekte cybersikkerhedsprodukter, og brugen af et VPN medfører også nogle risici. Her er nogle potentielle VPN-sårbarheder, som du bør være opmærksom på:

1. Nogle VPN-tjenester bruger stadig forældede protokoller med kendte sårbarheder. Derfor har de fleste førende udbydere udfaset Point-to-Point Tunneling Protocol (PPTP).
2. Hackere kan udgive sig for at være VPN-servere og stjæle dine data, hvis dit VPN er dårligt sikret.
3. Din rigtige IP-adresse kan blive lækket, hvis en VPN-server går ned, mens du er tilsluttet, hvilket kompromitterer dit privatliv. Premium VPN tilbyder kill switch funktioner til at deaktivere din internetforbindelse, hvis VPN’et falder ud.
4. Dine data bliver sandsynligvis solgt, hvis en VPN-tjeneste er gratis. Tænk over det: Vedligeholdelse af VPN-servere koster penge. Så hvis tjenesten er gratis, skal pengene komme et andet sted fra. I mange tilfælde indsamler VPN'et dine data og sælger dem til tredjeparter.
5. Nogle VPN'er logger brugerdata, selvom det måske ikke er omfattende. Man har set tilfælde, hvor VPN-udbydere har videregivet brugerdata til regeringer, når de bliver bedt om det. Derfor er det vigtigt at sikre, at din valgte udbyder et no-logs-VPN.
6. VPN beskytter dig ikke mod malware. Du bør bruge antivirus-software til forbedret beskyttelse mod virus, malware, trojanske heste eller bots. Nogle premium VPN-udbydere, såsom NordVPN eller Surfshark, tilbyder antivirus- eller annonceblokeringsfunktioner, der kan være yderst fordelagtige.

Hvad skal man kigge efter, når man vælger en VPN?

VPN-tjenester er ikke ens. Nogle har flere funktioner og bedre sikkerhedsforanstaltninger. Andre har gennemført tredjepartsrevisioner, der tilføjer troværdighed til deres krav om gennemsigtighed. Når du vælger en VPN-tjeneste, træffer du en bevidst beslutning om at overlade dine data til en virksomhed. Det mindste, du kan gøre, er at investere tid i lidt research.

Her er et par ting, du skal holde øje med:

#1 Omdømme

Selv hvis du bare leder efter et VPN til at fjerne blokeringen af Netflix, er tjenestens omdømme afgørende. Dit privatliv er vigtigt, og du bør aldrig undervurdere det.

Desværre kan det være udfordrende at finde ud af, hvilke VPN-tjenester der duer. Men hvis en VPN-udbyder er blevet taget i at lække brugerdata eller være uærlige, er det en god indikator.

#2 Jurisdiktion

Nogle lande tillader, at VPN'er indsamler brugerdata, mens andre har strikse ophavsretlige love. Som bruger af et sådant VPN risikerer du, at dine data lander i de forkerte hænder.

Edward Snowden-sagen lærte os noget om omfanget af overvågning over hele kloden. Hvis du tror, at blot du er uden for USA, er du sikker på, at NSA ikke kigger med, så skal du nok tænke dig lidt mere om. Overvågningsalliancen, også kendt som Fourteen Eyes-alliancen, deler efterretningsdata om hinandens borgere, ligesom det ses andre steder.

#3 Anonyme betalingsmuligheder

Du er lige så anonym som din betalingsmetode. Når du betaler med kreditkort, efterlader du et spor hos både bank og virksomhed. Det er altid en god ide at tjekke, om din valgte tjeneste understøtter betalinger via kryptovaluta, forudbetalte kort eller andre muligheder. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo færre personlige oplysninger du giver, jo bedre er tjenesten for dit privatliv.

#4 Tekniske specifikationer

Kryptering, pålidelige tunnelprotokoller, lækagebeskyttelse, hastighed, kill switch og dobbelt VPN er alle nødvendige for et sikkert VPN. Udbyderen kan være meget gennemsigtig, men hvis de ikke har den nødvendige teknologi, er du dårligt stillet.

Da der er hundredvis af VPN-tjenester at vælge imellem, kan det virke skræmmende. Heldigvis er der et par måder at skelne mellem de gode og de dårlige på. Her er det, du skal kigge efter ved et godt VPN:

• Tunnelprotokoller. Ikke alle VPN-protokoller er ens. Nogle, ligesom PPTP, er forældede. Så når du vælger dit VPN, skal du kigge efter hurtige og sikre protokoller som OpenVPN, IKEv2 og WireGuard.
• Serverliste. Det giver sig selv, at du skal vælge et VPN, der tilbyder servere i det land, du ønsker at oprette forbindelse til. Men bredere dækning er altid bedre, da serverne ikke vil være så overfyldte. Du bør også kigge efter servere i nærheden af dig for en hurtigere forbindelse.
• Logging-politik. Læs altid logging-politikken for det VPN, du er ved at downloade. Søg efter en tjeneste, der ikke gemmer data om din online aktivitet. Det er også bedst, når logging-politikken revideres af en uafhængig tredjepart.
• Streaming og torrenting. Ikke alle VPN-tjenester er i stand til at blokere for forskellige streamingplatforme som Netflix. På samme måde understøtter ikke alle VPN'er torrenting. Husk dette, når du leder efter dit perfekte VPN. Læs gerne et par anmeldelser for at finde ud af, om et VPN passer til dine behov.
• Apps og enheder. Uanset om du bruger Windows, macOS, iOS, Android eller Linux, er det en god idé at kontrollere, om et VPN tilbyder et godt program til dit operativsystem. Nogle VPN'er understøtter også routere, smarte tv'er og spilkonsoller. Tjek også, hvor mange samtidige enhedsforbindelser en VPN tillader, så du kan beskytte alle de enheder, du ejer.

Hvis du synes, det er for svært at vælge et VPN selv, kan du tjekke vores liste over de bedste VPN'er eller se vores anmeldelser af NordVPN og Surfshark for et nærmere kig på de bedste VPN'er her og nu.

Sådan opretter du en VPN-forbindelse

Kompleksiteten ved at oprette en VPN-forbindelse afhænger af, om du bruger en VPN-app eller forsøger at konfigurere VPN-filer manuelt på den valgte enhed.

Brug af en VPN-app er enkel og enkel, mens manuel opsætning og installation på routere eller enheder, der ikke nødvendigvis understøtter VPN, kræver en vis teknisk viden.

Installér et VPN på din enhed

Opsætning af en VPN på Windows eller Mac-computere, iPhones eller iPads eller Android-enheder er meget enkel, fordi de fleste VPN-udbydere har dedikerede apps til dem. Her er en vejledning til, hvordan du opsætter et VPN på din enhed:

1. Køb et VPN-abonnement, NordVPN har apps til alle større operativsystemer
2. Hent appen og følg installationsvejledningen
3. Åbn appen og opret forbindelse til en VPN-server

Sæt et VPN op manuelt

De fleste enheder har indbyggede VPN'er, som du kan konfigurere efter behov. Men de understøtter ikke nødvendigvis alle tunnelprotokoller som WireGuard, eller måske kan du ikke vælge mellem forskellige steder.

Derudover kræves der muligvis yderligere viden for at oprette et VPN manuelt. Indbyggede VPN'er er heller ikke altid så sikre som tredjeparts VPN-udbydere.

Installer et VPN på din router

Installation af et VPN på din router er den bedste måde at oprette en VPN-forbindelse til enheder, der ikke understøtter VPN, eller hvis du vil beskytte hele dit hjemmenetværk.

Processen med at oprette en VPN på en router er mere kompliceret end manuelt opsætning på en enhed, der allerede understøtter VPN. Desuden er det ikke alle routere, der understøtter VPN. Du vil ikke kunne installere VPN på de fleste ISP-udstedte routere eller ældre modeller. Opsætning af et VPN på din router kræver en vis teknisk viden og fokus.

Hvad er en VPN-klient?

En VPN-klient (eller en VPN-app) er den software på din enhed, der kommunikerer med en VPN-server, etablerer forbindelsen og krypterer data.

Hvordan fungerer en VPN-klient?

En VPN-app (eller klient) er det sted, hvor du styrer din VPN-oplevelse fra, det vil sige hvilken server du skal oprette forbindelse til, hvilket tunnelprotokol du skal bruge, og hvilke funktioner du skal aktivere. De fleste VPN-tjenesteudbydere har apps til Windows, macOS, Android, iOS, Linux, Amazon Fire TV og andre enheder og operativsystemer.

Når det er sagt, kan du også bruge et VPN uden en dedikeret VPN-app. Alle større operativsystemer tilbyder VPN-funktionalitet i en eller anden form. Du kan f.eks. oprette en VPN-forbindelse via dine netværksindstillinger på Windows.

Du kan også konfigurere en VPN-klient på din Wi-Fi-router ved at følge instruktionerne fra din VPN-udbyder.

Hvad er en VPN-server?

En VPN-server tillader brugerne at bruge VPN-tjenesten. Det består af VPN-hardware, såsom fysiske servere, der er gemt i datacentre, og VPN-software.

De bedste udbydere har hundredvis eller endda tusindvis af servere spredt over hele verden. Jo længere væk VPN-serveren er fra brugerens virkelige placering, jo ringere vil ydeevnen være, så servere på forskellige steder er afgørende for bedre ydeevne. Jo flere steder en udbyder har servere, jo flere virtuelle steder kan en bruger oprette forbindelse til uden faktisk at skulle flytte lokation.

Nogle udbydere bruger også diskløse RAM-servere. Det er den slags servere, der ikke har ekstern lagring, og alle data på dem bliver slettet hver gang serveren genstarter. VPN-udbydere vælger kun RAM-servere for at sikre fuldstændig brugersikkerhed og forbedre deres no-logs-politikker.

Du kan også finde nogle VPN-udbydere, der tilbyder slørede VPN-servere. Slørede servere anvender forskellige teknikker til at skjule VPN-trafik, hvilket gør det sværere for netværksadministratorer, ISP'er eller regeringer at opdage og blokere VPN-brug. Disse servere bruger ofte avanceret kryptering og maskeringsmetoder til at skjule VPN-trafik som almindelig internettrafik.

Hvad gør en VPN-server?

En VPN-server videresender din internettrafik til destinationsserveren og returnerer svaret til dig.

Når du opretter forbindelse til en VPN-server, ændres din IP-adresse, og det samme gør din virtuelle placering. Således vil de websteder, du besøger, antage, at du er baseret i VPN-servernes land. Dette er især nyttigt for at omgå geo-restriktioner og forskellig anden indholdsblokering og internetcensur.

Hvis du derimod ikke opretter forbindelse via en VPN-server, vil ejeren af enhver hjemmeside, du besøger, kende din rigtige IP-adresse og din placering. Måske ønsker du af private årsager at omgå visse indholdsbegrænsninger. Visse websteder og tjenester er kun tilgængelige på bestemte steder eller har lokale versioner.

Hvad er VPN-kryptering?

VPN-kryptering er en proces, der gør datastrømmen mellem en enhed og en VPN-server ulæselig for andre uden en krypteringsnøgle.

VPN-tunneler, der går fra din enhed til VPN-tjenesteudbyderens server, sikres også ved hjælp af kryptering.

En VPN krypterer al din internettrafik, herunder din browser, torrent-klient, messaging-app-trafik og alt andet, du kan gøre på internettet. På grund af VPN-kryptering kan ingen se eller påvirke dine online aktiviteter.

Selv om kryptering bremser din forbindelse lidt, forstyrrer det ikke din evne til at oprette forbindelse til internettet. Det gør det simpelthen umuligt for andre at afsløre netværksudvekslinger.

Hvordan fungerer VPN-kryptering?

Din data krypteres under overførslen mellem en enhed og en VPN-server. De bliver først dekrypteret til slut, når du forlader VPN-tunnelen og går ind på din enhed.

VPN'er benytter tre typer kryptografi: Symmetrisk kryptering, asymmetrisk kryptering og hashing. Sådan fungerer VPN-kryptering:

1. Når du opretter forbindelse til en VPN-server, udfører forbindelsen et "handshake" mellem en VPN-klient og en VPN-server. Under dette trin bruges hashing til at verificere, at brugeren interagerer med en rigtig VPN-server, og asymmetrisk kryptering bruges til at udveksle symmetriske krypteringsnøgler. Et par populære eksempler på asymmetriske (eller offentlige nøgle) protokoller, der anvendes på dette stadium er RSA eller Diffie-Hellman.
2. Når håndtrykket er vellykket, krypterer symmetrisk kryptering alle data, der passerer mellem brugeren og VPN-serveren. Den mest almindelige symmetriske krypteringskryptering, der bruges af VPN'er, er AES (især AES-256).

De fleste af de gode VPN-tjenester er afhængige af den avancerede krypteringsstandard (AES) kryptering til at forsegle de data, der passerer. Det er den samme type kryptering, som finansielle og offentlige institutioner bruger.

Hvad er AES-256?

AES-256 står for den avancerede krypteringsstandard ved hjælp af 256-bitente tal til behandling af data. Det er en symmetrisk nøgle krypteringsalgoritme til kryptering og dekryptering. Generelt betragtes det som den gyldne standard for moderne kryptering. VPN'er bruger det til at skabe en sikker tunnel til dine private dataudvekslinger.

Der findes svagere AES-standarder som AES-128. Dette angiver simpelthen, at den kryptografiske nøgle er kortere og lettere (selvom stadig næsten umuligt) til "brutal force." Tommelfingerreglen er; jo længere krypteringsnøgle, jo flere potentielle kombinationer, som ville tage længere tid at bryde. Samme princip som ved en lang adgangskode.

På den anden side betyder en længere krypteringsnøgle langsommere forbindelser, fordi krypteringen og dekrypteringen tager længere tid.

Man ser oftest tre varianter af AES: AES-128, AES-192, and AES-256. Derudover kan man støde på forskellige driftsmodi, såsom AES-256-GCM eller AES-256-CBC.

Ikke alle tunnelprotokoller understøtter denne form for kryptering. For eksempel bruger PPTP den meget svagere MPPE-kryptering, mens den nye WireGuard-protokol primært bruger ChaCha20.

Hvad er VPN-tunneling?

En VPN-tunnel er en krypteret forbindelse, der forbinder din computer eller mobil enhed til et eksternt netværk. Du kan bruge en VPN-tunnel til at skjule din online aktivitet.

Hvordan fungerer VPN-tunneling?

For at oprette forbindelse til internettet via en VPN-tunnel skal du først tilmelde dig en VPN-tjeneste. VPN er afgørende for at skjule din IP-adresse og beskytte din online aktivitet fra nysgerrige blikke.

Der oprettes en VPN-tunnel, når du opretter forbindelse til den valgte server. Uden den kan din internetudbyder se dine online aktiviteter, men det er umuligt, når du har oprettet forbindelse til en VPN-server. Det er på grund af krypteringen og din skjulte IP-adresse.

VPN-tunnelen kanaliserer din trafik til en VPN-server og dækker din IP. Uden IP kan din placering ikke bestemmes.

Nogle VPN'er tilbyder også en split tunnelfunktion, der gør det muligt for brugerne at dele deres internettrafik mellem VPN-forbindelsen og deres normale internetforbindelse. Det gør det muligt for brugerne at køre specifikke data gennem den krypterede VPN-tunnel, mens de direkte får adgang til andre ressourcer.

Typer af VPN

Der er flere forskellige typer af VPN. Vi har lavet en kortfattet oversigt over hver VPN-type, så du bedre kan forstå, hvad der opdeler VPN'er i forskellige kategorier.

De vigtigste typer af en VPN er:

• Remote VPN
• Personal VPN
• Site-to-site VPN

Remote VPN

Et remote VPN giver dig mulighed for at oprette forbindelse til et privat netværk, såsom virksomhedens kontornetværk, via internettet.

Internettet er en upålidelig kommunikationskanal. VPN-kryptering bruges til at beskytte og sikre data, når de overføres til og fra det private netværk.

Personal VPN

En personlig VPN-tjeneste forbinder dig til en VPN-server, som fungerer som en forbindelse mellem din enhed og de internettjenester, du ønsker at bruge.

En personlig VPN krypterer din forbindelse, skjuler din identitet online og giver dig mulighed for at falske din geografiske placering.

Site-to-site VPN

Et virtuelt privat netværk, der forbinder to eller flere netværk, såsom et virksomhedsnetværk og et filialnetværk, er kendt som et websted-til-websted VPN.

Site-to-site VPN'er bruges i vid udstrækning af virksomheder med forskellige kontorer i forskellige geografiske områder, der kræver kontinuerlig adgang til og brug af det virksomhedsnetværk.

VPN-protokoller

Den primære funktion af en VPN-protokol, eller tunneling-protokol, er at oprette en sikker forbindelse mellem din enhed og VPN-serveren. Når en VPN-app opretter forbindelse til en VPN-server, skaber den en tunnel til at sende data. Den protokol, der bruges til at oprette denne forbindelse, bestemmer hvordan dine data sendes via netværket.

Nogle protokoller er mere sikre, nogle er hurtigere, nogle er bedre på mobile enheder eller ældre pc'er, nogle er bedre til at omgå firewalls, og nogle er simpelthen forældede.

Fælles VPN-protokoller

De fleste VPN-udbydere har ikke udviklet protokollerne, men blot implementeret teknologien i deres apps. Her er de mest almindelige protokoller, som du kan finde i de fleste VPN-klienter:

• IKEv2. Det står for internet nøgle udveksling version 2. Det håndterer primært anmodninger og svar. Til godkendelse bruges IPSec også ofte sammen med IKEv2 (IKEv2/IPSec). Denne protokol er meget effektiv på en upålidelige forbindelse. IKEv2 genopretter effektivt efter et forbindelsestab. Det er også en af de hurtigste, mest anvendte tunneling-protokoller på mobile enheder, fordi det nemt kan skifte mellem trådløs til mobil forbindelse, og omvendt.
• OpenVPN. Den langt mest almindelige tunneling protokol på desktop apps. Dette er en open-source protokol baseret på OpenSSL. Der er to typer - TCP og UDP.
• UDP. Det er brugerdatagram-protokollen. Det er meget hurtigere, fordi det ikke tillader modtageren at genudsende dataanmodninger. Dette betyder mindre verifikation af datasikkerhed, hvilket giver mulighed for hurtigere udveksling og dermed bedre hastigheder.
• TCP. Det er transmissionskontrolprotokollen. Det tillader flere dataverifikation, så behandlingstiden kan være langsommere, hvilket begrænser din internethastighed. Brug UDP på netværk, du kan stole på, mens TCP vil være bedre på offentlige Wi-Fi hotspots.
• L2TP/IPSec. L2TP tilbyder ikke kryptering. Dens opgave er håndtering af anmodninger og svar. Kryptering kommer ind i billedet med IPSec, som ofte bruges sammen. Der er mange diskussioner om, hvorvidt denne protokol er sikker, fordi den blev udviklet i samarbejde med NSA. Edward Snowdens lækager syntes at antyde, at NSA kan have bagdøre til at få adgang til L2TP / IPSec trafik.
• WireGuard. Dette er den næste generation af tunneling-protokoller. Det bruger færre linjer kode, hvilket gør det lettere at auditere, og udnytter din enheds processorkraft mest muligt. Den er ideel til mobile enheder og langsommere computere, har opdateret kryptering indbygget og tilbyder pålidelige forbindelser. WireGuard giver den bedste ydeevne af alle nuværende VPN tunneling-protokoller.
• SSTP. Safe socket tunneling-protokol. Den er skabt af Microsoft, men er ikke udelukkende til Windows og giver et højt niveau af kryptering. Godt nok er SSTP meget kompetent, menes Microsoft at have bagdøre til at få adgang til SSTP-trafik.
• PPTP. Point to point tunneling-protokol. Udviklet i slutningen af 90'erne og den første til at blive bredt tilgængelige. Denne protokol er afhængig af forældet kryptering, som er blevet sårbar over for brutale angreb efterhånden som datakraften vokser. Derfor er der få VPN-tjenesteudbydere, der i øjeblikket tilbyder denne protokol.

Proprietære VPN-protokoller

Nogle VPN-tjenesteudbydere har udviklet deres egne tunnel-protokoller:

• Catapult Hydra – udviklet til Hotspot Shield VPN-tjenesten. Selskabet hævder, at denne protokol gør det muligt for tjenesten at opnå meget bedre forbindelseshastigheder end ved hjælp af standard tunneling-protokoller. Uanset om det skyldes Catapult Hydra eller andre årsager, har Hotspot Shield altid været blandt de hurtigste VPN'er.
• NordLynx – kun tilgængelig på NordVPN. NordLynx er en modificeret version af WireGuard, der løser potentielle sikkerhedsproblemer, samtidig med at ydeevnen holdes intakt.
• Lightway – kun tilgængelig på ExpressVPN. Det bruger en åben kildekode implementering af transport lag sikkerhed (TLS), wolfSSL. Målet er at være så nem som muligt med det formål at lette vedligeholdelse og høj ydeevne.

FAQ